Fredag var til afslutningsfest i børnehaven og lørdag havde Amanda fødselsdag. Desuden var der 25 års jubilæumsfest på Aurehøj. Selv om det var min anden klasse, så var det rigtigt super og fedt at være 17 igen. Mødte masser af dejlige og søde mennesker, som jeg ikke har set - ja - siden underligt nok. Der var også et par stykker jeg kender fra folkeskolen, som jeg ærligt talt ikke kan huske jeg gik i parallelklasse med, eller også var det fordi de havde forandret sig rigtigt meget.
Nu er der så efter hånden gået en del år og jeg tror nu, at jeg om ikke andet, så for mig selv kan bekræfte min elipse teori. Jeg tror ikke det kan være anderledes. Må tale med en matematiker og se om mine empiriske oplevelser kan danne grundlag for et matematisk bevis

Det har været et turbolent år og der er masser at gå i gang med. Både arbejdsmæssigt og privat har der været store forandringer ogg det ser ikke ud til at skulle stoppe, men er ved at stabilisere sig lidt. Mens jeg er ved af få styr på hjem og arbejde og tanker omkring det hele, så får jeg stille og roligt ryddet op og samlet mig. Så alt er kommet på en gang og der er masser af udfordringer og mens jeg går og får styr på tingene, så undres jeg over hvorfor hunde, aftenbadning, sci-fi og for nogen motorcykler mmm nu er muligt, når det var udelukket tidligere? Hvordan er det at luften presse ind og alt bliver muligt og rummeligt igen, når rigtigt meget tidligere var sammenpresset og stort set umuligt? Efter ca. 10 år med udviklig og fremdrift gik det i stå og nu ser det ud til at alting nu igen er i fremdrift på alle fronter.Der var et behov og det ændrede alt - måske ideen om livet som eliptisk ikke er så dum endda. Bare underligt at skulle så meget igennem for at nå dertil.
Hvorom alting er, så gælder det om at være der og hjælpe, men det skal ske på et fornuftigt plan og på egne præmisser, for som mit fædrende ophav siger " Du fødes alene og du dør alene, men derimellem har du selv et valg" eller noget lign. Måske mine tanker er eliptiske, de er under ingen omstændigheder linære og som Tine så rigtigt har sagt " Børn er kun til låns" Det burde mange forældre og børn huske lidt mere på. Børn skal sige fra og forældre skal lære ikke at blande sig. Men det betyder ikke at vi ikke vil være evigt forbundne og altid vil elske hinanden.

Ud over jeg stadig døjer med forkølelse i dette dejlige vejr, så har jeg haft en enlendig nat. Boet er delt og jeg sidder i det største vacuum nogen sinde. Ungerne er meget forstående og hjælpsomme og som de siger - uden deres forældre var de ikke blevet som de er...
Tag en uge på koloni og være sammen med klassen en døgnet rundt, ankomme til hovedbanen og alle andre bliver hentet og stående alene og som den sidste efter at have sagt forvel, mens alle andre går ned af parronen, finder en bænk, kigger på togene og har ikke ikke lyst til at tage hjem, men tilbage på kolonien. Gang det med en million og så sidder jeg her. Jeg satte det selv i gang og det var til tiden nødvendigt. Udfaldet var ikke givet. Sku have skummet fløden mens tid var og være blevet ejendomsmægler på Bornholm !
Klaus som var en nabo, da jeg boede på Vesterbro, var/er bevidst arbejdssky. Han havde en 2 V på ca. 50 m2, det ene rum var fyldt med liv i det andet var der kun en seng og et sengebord. Han hadede at arbejde og i de perioderm hvor han var tvunget i arbejde boede han i sit fraværelse, det tomme rum med sengen. Når han så kom ud af arbejde eller aktivering, flyttede han ind i sit tilværelse, mend møbler, bøger, musik og fordybelse. Meget kategorisk, men det var hans valg. Efter min mening er livet ikke så sort og hvidt, men at vi gør det vi skal og vil og lyster på vores egne præmisser, efter hvad der virker for dig og for mig. Nu vil jeg se om jeg kan få gjort et tilværelse ud af alle fraværelserne. Det skal nok gå og jeg skal nok nå det jeg skal.

Livet er en underlig størrelse, for ca. 25 år siden fik jeg Jonathan Livingston Havmåge af min far. Mødet med min far og ikke mindst bogen har på mange måder påvirket mit liv.
Så sker det i dag, at jeg mødes med en fantastisk mand jeg ikke har set i mange år. Jeg mødte ham i samme periode, som jeg læser bogen og møder min far. I dag gik vi så en tur i Helsingør og vi møder en kæmpe måge på gågaden, hvilket får mig til at tænke på bogen. Jeff fortæller mig så, at det er hans far der i sin tid udgav bogen!!!
Hvordan det hænger sammen ved jeg ikke, men det virker lidt vigtigt.
Verden er stor og lille og cirkulær (eliptisk).

I sidste ende gælder det vel om at holde fast i det og gøre de ting, som gør en lykkelig og ikke alt det vi går og tror gør vores koner, kærester, børn, venner og familie lykkelig.

Det svære kan så være at finde ens egne lykkebringere og hvad der driver en igen. Med den rette indsats fra dig selv skal du nok finde det. Lykke er kun noget du kan skabe for dig selv, men finder du lykken kan begejstringen over den smitte.