|
Nyheder fra - om og af Stig : 13 år og tanker
|
| Indsendt af NeoAdmin den 18/3/2009 23:45:13 (59 læsninger) |
I dag skulle efter sigende være 13 år siden jeg mødte Pia. De første rigtigt man år har måske været de bedste i mit liv. Så blev vi gift. Rigtig god dag en af de bedste. Nu kommer den nye skattelov. Mellemskatten fjernes og derved også det økonomiske incitament til at blive gift. Så mangler vi bare at kirke og stat blander sig uden om og så kan der indgås lige ægteskaber. Som ægteskabet er nu / har været har jeg altid syntes det var noget underligt noget og ikke levede op til mine idealer om at kvinder og mænd har lige værd. Før ægteskab er man kvinde og mand og så bliver man mand og kone. Som kvinde og mand er der en vilje, en skarphed og en tilstedeværelse. I ægteskabet sløver det hen, kommunikatioen brister og kerneværdier glider af hænde i forsøget på at mestre kompromissets kunst. Jeg tror jeg kender ca. 25 par der inden for det sidste års tid eller for nuværende har valgt at skilles. Stort set er det den samme historie, men med nuanceforskelle. Meget besynderligt, men arbejder man på at fastholde sine kerneværdier og være rummelig og respektere, så er der måske en chance for at skarpheden bevares og alt lader sig gøre. Vi er her kun en gang og det er derfor vigtigt at finde ud af, hvad der virker og vælge det i sit liv. Det bør alle respektere så vi kan leve vores egne liv i fuld forståelse og i kærlighed med vores omverden. |
|
|
Nyheder fra - om og af Stig : Salander & Beck
|
| Indsendt af NeoAdmin den 1/3/2009 12:35:33 (59 læsninger) |
Danmark er endnu engang gået amok i Stieg Larsson. Var inde at se filmen i går og den har fået overdrevn anmeldelser. Jeg tror jeg ville give den 3-4 stjerner af 6. Bogen var godt tidsfordriv omend noget forudsigelig, når man først har opdaget hvordan han har bygget bogen. For det er min eneste anke, triologien er ikke skrevet, den er bygget. Nå men film er ok i fald man kan lide svenske krimier. Det er vores decades svar på Sjöwald & Wahlöe, på Hamilton og på Beck. Faktisk er det Beck udsat for det store lærred. Dog mangler manden på altanen med de rødebriller og Gunwald til at sætte lidt fut i det hele. Filmen er god som søndagskrimi og filmen handler ikke og det bogen gør. I filmen er Kalle som opdageren Beck der opklarer Wanger mysteriet. Så det er fint nok, men det som det hele egentligt drejer sig om kommer aldrig frem og vi må se Wangerkrimien, som jo er en biting i hele systemet. Endelig så er det underligt, at der er gjort så lidt ud af at få alle detaljer på plads i filmen, når nu bogen er så detaljeret. Men se i den hvis du ønsker at blive rimeligt underholdt og drik rigeligt med kaffe før |
|
|
Nyheder fra - om og af Stig : Samlere & Spredere
|
| Indsendt af NeoAdmin den 1/3/2009 12:21:52 (52 læsninger) |
Så skulle det være ganske vist. Vi får i aften en ny skattereform. Nu kunne man så tro, at en reform stod for forandring, forbedring, fornyelse, nyskabelse oa synonymer til det at reformere. Jeg synes det er fint vi går fra skat på indkomst til skat på svineri, men det mindretal der samler sig om denne såkaldte reform, burde inden fremlæggelsen kigge lidt mere på det hele billede. Hvorfor indføre en multimedieskat, den er lig med at jeg skal betale en speciel skat for at gå på arbejde. Det har jo gjort i mange år, men nu forhøjes denne skat og kommer til at ramme mange flere og vil i værste fald hæmme den danske digitalisering. Som bekendt forventes din virtuelle identitet om føje år at være mere værd og vigtigere end den du har irl omend der ikke er den store forskel. Skat på sukker kan synes som en god ide, men eksempelvis så er der undersøgelser der peger på at kunstigt sødet sager er værre. Dels har light produkter samme effekt på tænder, dels er der den overhængende fare for øget kræft og dels, så føler man ikke samme mæthed ved at indtage sukkerfri produkter og dermed indtager man mere og paradoksalt nok vil man så blive tungere af at spise/drikke light. Så er der en lile biting som smag. Naturligt sødede ting smager helt klart bedre og giver ikke hovedpine, som aspartam. Alligevel skal sukker beskattes, når det efter min mening måske er bedre...
Fra skoletiden har vi talt om samlere og spredere. Lad os få en reform og lad os få en reform, der i første omgang er med til at samle danmark, men som på længere sigt vil sprede, lykke, glæde, liv og ønsket om forbedring for alle i stedet for at samle vores land i mindst to grupper. De samlende og de spredende. På kort sigt kan samlig være fornuftig, men ellers gælder livet vel om at sprede. Logisk vil samling være skræmmende og nedbrydende, mens spredning giver lykke, glæde og liv. Giv os en reform på skat, der spreder og som gør os rigere. Det der ser ud til at blive offentliggjort i dag er samlende og ikke særligt berigende. Kære regering, tænk lidt større. Nu har i i mange år konkurreret med Sverige om hvem der kunne lave flest stramninger og skærpelser og forbud. Lige nu kunne i måske kigge på nogen af de reformer svensken er i gang med og lære lidt af det? |
|
|
Nyheder fra - om og af Stig : Lidt nyt
|
| Indsendt af NeoAdmin den 12/2/2009 16:45:03 (61 læsninger) |
I sidste uge fik Kristoffer sig sin første rokketand. Det er højre fortand som står for skud.
En uge på ski med 7 timers dagligt skiløb sætter sit præg på de andre timer og et stort søvnbehov kommer til stede. Vejret var super og sneen var ligeså omend de højeste tinder et par gange var lukket grundet blæst.
Skiene griber om sig og i denne uge er Heidi, Thomas mm med skiløberen til Østrig og i uge 10 tager Pernille, Boye også til Østrig.
Dramatisk som altid troede jeg, at jeg tirsdag havde fået en blodprop i armen eller lign. så jeg søgte læge og blev henvist til en neurolog som indlagde mig til extra check på Gentofte. Der lå jeg på en medicinsk afdeling i et døgn og fik taget stort set alle prøver, EKG, div. blodprøver, temperatur, blodtryk, ildtoptag, puls mm, samt diverse undersøgelser for gigt og rygproblemer.
Der er flere gode ting i dette, dels siger tallene, at min krop kun er 25 - 30 år og at jeg er i fin form. Det føles dog ikke altid helt sådan. Dels var personalet rigtigt søde og virkede kompetente. De var glade for mig på afdelingen, da jeg nedsatte gennemsnitsalderen med flere decader, som en sygeplejeske udtrykte det.
Nå konklusionen på denne tirsdag/onsdag er, at jeg har et skred af en diskos mellem 2 nakkevirvler og at den trykker på en nerve som gør, at jeg dels ikke har fuld føling i venstre pege og langefinger og dels har det som om jeg har konstant "trælår" i armen. Det er rigtigt fedt, dels er der smerten, men dertil kommer at jeg jo er venstrehåndet, så alt foregår primært med højre. Det gode er at det ikke er andet som lægen sagde og at den ramte nerve vil hele op og alt bliver normalt igen. Gudskelov. Det tager bare tid, ro og piller. Skal til kontrol om 2 - 3 uger og der skulle det gerne være væk. Utroligt så lidt der skal til for at livskvaliteten daler. I morgen skal jeg til kiropraktor, da jeg ikke holder ud bare at sidde og vente. Måske der kan gøres mirakler, omend jeg har nogle billeder i mit hoved, der gør, at jeg ikke er helt tryg ved det. Nu må vi se. |
|
|
Nyheder fra - om og af Stig : Alle ønskes et super 2009
|
| Indsendt af NeoAdmin den 2/1/2009 9:23:24 (80 læsninger) |
Som Boye skriver i en sms: Til alle der har sendt gode ønsker, kædebreve, englebreve, breve med løfter om held etc. DE VIRKER IKKE EN SKID! Send i stedet penge, øl, alkohol, chokolade, benzinpenge, biobilletter, tøj checks eller et royalt TAK.
Godt nytår
Håber vi alle ses endnu mere. |
|
|
|
Hvem er online 6 bruger(e) er online ( 5 bruger(e) kigger i Nyheder)
Medlemmer: 0
Gæster: 6
more...
|