Mange tak til min kære børn og deres venner for at vågne op til en dejlig fødselsdags sang her lidt over 7. Det gælder jo om at komme op og få noget ud af dagen 
Endnu et år er gået og meget er sket, til gengæld forventer jeg at der kommer til at ske endnu mere de næste år.
Livet er for mig, dels noget jeg bevidst selv beslutter, men også en intuitiv beslutningsproces, hvor besluninger træffes ubevidst i tråd med hvad mit væsen dikterer mig, netop for at jeg er mig. Endelig er der mange beslutninger, der træffes af andre mennesker og systemer for en. Den sidste kategori er en man enten ikke kan gøre noget ved eller hvor der skal bruges mange kræfter for at gøre noget. Derfor er det egentligt logisk beslutninger, der nok har noget med mig at gøre, men som jeg oftest må acceptere.
Jeg har nogle få leveregler, hvor retfærdighed, lighed, balance, kvalitet og skønhed er hovedhjørnestenene i mit liv.
Da jeg var ca. 17 besluttede jeg, at mit liv skulle være sjovt og det har det været, senere kom der lidt mere på. Det skulle både være sjovt og lærerigt. Det er det.
Ellers er jeg jo et barn af min tid og prøver så vidt jeg kan at købe vare uden tilsætninger, da det rene og det sande giver de bedste oplevelser. Jeg sparer på strøm og på vand, dels af økonomiske årsager, da jeg ikke kan lide at betale for noget, jeg ikke får noget for og dels for at min børn får de samme muligheder som jeg har haft, samt at der ikke svines unødigt. Jeg prøver at lære mig selv og mine børn, at slå toiletbrættet ned og lukke låget, da dette kompromis vil spare mange for mange konflikter uanset alder og køn.
Det bliver en dejlig dag og jeg ser frem til de næste år. Jeg bliver enten 48, 58 eller 88 og håber på det sidste. Nu må vi se. |